Øystein Leonardsen er programleder i Københavns Kommune og arbejder som tovholder for klimaindsatsen lokalt med særligt fokus på biodiversitet, energi og cirkulær økonomi.
Han har gennem mere end et årti arbejdet i Københavns udsatte byområder i et tæt samarbejde med boligsociale helhedsplaner, skoler, institutioner, kulturhuse, foreninger, socialøkonomiske virksomheder og kommunen. Han har stået i spidsen for en bred vifte af kulturelle, sociale og byudviklingsprojekter på Amager, Husum og i Sydhavnen – og formålet er at engagere københavnerne i den grønne omstilling, reducere byens klimaftryk og skabe stærkere lokalsamfund.
”Aktuelt er vi i Københavns Kommune for første gang Lead Partner for et netværk (COPE) af otte europæiske byer som arbejder med lokale handleplaner for grøn omstilling. Her i København er det Områdefornyelsen Sønderbro, som er den lokale partner, og med COPE giver vi dels Sønderbro et ekstra gear, samtidig med at vi udvikler et koncept, som kan bruges på tværs af byen. Vores indsats med lokale klimamedarbejdere har desuden fået prædikatet Best Practice af URBACT,” fortæller han.
Erfaringsudveksling og brobygning
Det er andre ord en erfaren byudvikler, som ikke tøver med at anbefale andre danske byer at blive en del af URBACT-fællesskabet. Men hvad er det egentlig URBACT kan?
”Som en del af et EU-fællesskab har URBACT som formål at inspirere og støtte byerne samt at medvirke til at bygge bro mellem store, svært tilgængelige EU-dagsordner og den almindelige hverdag hos borgerne ude i kommunerne. Byerne kan lære af hinanden og trække på hinandens erfaringer,” forklarer han.
Han trækker paralleller til sit arbejde med byfornyelse i København, hvor opgaver med renovering af gamle ejendomme med særligt fokus på klimaindsatsen er blevet løst i fællesskab med masser af borgerinddragelse.
”Det har været væsentligt at analysere og synliggøre de udfordringer, som de enkelte kvarterer har stået overfor. For eksempel har vi i forbindelse med et projekt omhandlende affaldssortering engageret og involveret områdets beboere, og vi har etableret et netværk af ejendomsmestre, som har været med til at nytænke og organisere udfordringer og mulige løsninger i forhold til energi- og vandbesparelser. Inddragelse i beslutningsprocesserne har medvirket til at flytte borgerne fra at være ofre til at være aktive bidragydere i den grønne omstilling,” udtaler han.
Et samarbejde med plads til flere
Ovenstående beskrivelse er netop kernen i URBACTs arbejde. At opfordre til tværsektoriale samarbejder, gøre op med den lokale silotænkning og fremme integrationen på det grønne område både i bredden og op på ledelsesgangene i den kommunale organisering. Men er der så ikke mange flere danske byer, som bør deltage i samarbejdet? Og hvad holder nogen byer tilbage?
”Der er ingen tvivl om, at mange danske byer kunne have stor gavn af at deltage og udveksle erfaringer med andre byer i Europa, som måske har haft tilsvarende udfordringer. Eller som måske kan hjælpe med løsningsforslag på konkrete problemstillinger. Kendskabet til URBACT og den enkelte bys mulighed for at deltage i programmets indsatser er stadig alt for begrænset. Desværre. Og så har mange en berøringsangst overfor EU-programmer, så der er en del barrierer, der skal nedbrydes,” pointerer Øystein Leonardsen.
Så på opfordring fra Øystein Leonardsen, en af landets mest erfarne byudviklere: Lad os gøre en indsats for i fællesskab at udbrede kendskabet til URBACT og de mange muligheder og åbenlyse fordele, som danske byer kan have ved at deltage i EU-netværkssamarbejder på tværs af de europæiske grænser.
Fakta om URBACT
URBACT er finansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU). Programmet har eksisteret siden 2002. 11 danske byer har siden 2008 været med i 17 netværk. Erhvervsstyrelsen er nationalt kontrapunkt for URBACT i Danmark. Vi kommunikerer om relevante informationer, nyheder om programmet og fortæller om de deltagende byer.